Jeg fik ikke det jeg kom efter, men alligevel kom jeg ikke tomhændet hjem

Hannover Triathlon 2010. Ironman-distance (3.8 km svøm, 180 km cykling og 42 km løb)

Op til racet var alt forløbet rigtig godt og jeg følte mig klar til at give den en skalle. Planen var at levere min til dato bedste præstation på ironman-distancen, men da dagen var omme og jeg dybt skuffet stod og kiggede mig selv i øjnene i spejlet på hotellet, stillede jeg mig selv spørgsmålet: hvad gik der så lige galt dér Andreas??

Starten gik fint, planen var at jeg skulle have en kontrolleret svømning, og det fik jeg også. Jeg fik hurtigt frit vand, og kunne cruise de 3.8 km som var to omgange ud og hjem (distancen var dog nok tættere på 4 km ind 3.8). Herefter var det op af vandet, hente cyklen og afsted. Så langt så godt.

Ude på cyklen, som var seks omgange af 30 km, gik alt som det skulle, lige indtil jeg ramte 110 km. Der begyndte jeg at have svært ved at holde de watt jeg skulle. Jeg mistede power i mine ben. Jeg begyndte at tabe tid pr omgang. 4. omgang kørte jeg 2 min langsommere end den forgående. Sidst på 4 omgang, begyndte jeg at tænke negativt - tænke: "hold kæft hvor er der langt tilbage af den her skide cykling", hvilket er en rigtig dårlig ting at få i hovedet. Midt på 5. omgang fik jeg krampe i højre inderlår og måtte stoppe og strække ud. Derfra kunne jeg nærmest kun rulle, og jeg kørte 40 watt mindre på de sidste 40 km end jeg jeg havde i snit watt frem til da. Men det var bare at slå koldt vand i blodet, og bevare roen (den jeg havde tilbage:-)).

Skiftet til løb gik ok, og jeg kunne starte løbet. Heldigvis mærkede jeg ikke noget til krampen da jeg kom i gang med løbet. I starten af løbet havde jeg svært ved at finde rytme, og ved 5-6 km begyndte tempoet at falde makant, og jeg kunne godt regne ud, hvad retning det hele var på vej i. Her tog jeg en beslutning om at gå igennem væskedepoterne, og lidt efter dem. På den måde kunne jeg beholde en god kvalitet når jeg løb, i stedet for at snegle mig afsted, og kunne løbe hele vejen til mål.

Selve løbetiden var milevidt fra, hvad jeg er i stand til og det skyldtes at jeg havde gået dele af løbet. Men havde jeg løbet hele vejen var jeg måske endt med at gå fuldstændig ned med flaget, og det var for alvor blevet en meget lang dag på kontoret.

Hvad gik så galt? Mig og min træner har været alle de forskellige scenarier, der kunne have været årsag til at kroppen ikke kunne præstere på dagen igennem, men vi er ikke klar til at konkludere endnu.

Målsætningen blev altså ikke nået. Jeg kom efter at sætte en super hurtig slut tid, og løbe et godt marathon. Men på det positive, blev jeg mentalt presset rigtig langt ud, og fik på den måde skabt nogle dyrebare erfaringer. Erfaringer man ikke kan få gennem den daglige træning, og som uden tvivl kan bruges i fremtiden. Plus det kom jeg først op af vandet, hvilket var en super super fed oplevelse, og jeg krydser målstregen som 2'er i stævnet. Så selvom der gik det galt, at jeg ikke nåede den målsætning jeg havde sat mig, kom jeg alligevel hjem med tasken fuld af gode erfaringer.

Mvh

Andreas