Gode takter til Halv-ironman 70.3 Østrig, St Pölten.

Halv-ironman 70.3 Østrig (http://ironman.com/events/ironman70.3/austria70.3), var den første rigtig start i år. Træningen havde kørt rigtig godt op til, og jeg så frem til at komme i ilden. Alt i alt er jeg da også tilfreds med stævnet, som også viste at der er plads til forbedringer.

Svømmestarten var det mest kritiske, da den var arrangeret lidt sjusket. Vi skulle starte på en badebro, der lå skævt i forhold til den første bøje samt tæt på land. Med 80 startende i elitefeltet, var der trængsel i starten, og derfor kunne det gå hen og blive tilfældigt om man kom med den rigtige gruppe i starten. Krydret med lidt startnerver, bliver det hele lidt mere spændende.

Jeg får klaret mig gennem starten, og er med i første gruppe – der er kun 2 der svømmer væk fra den gruppe jeg er med i. Mit første skifte er lidt langsomt, men ikke katastrofalt, og jeg sidder godt med fremme på cyklen. Cykelruten havde to skarpe stigninger - den første efter 20 km, hvor jeg holder lidt igen, og der kører frontgruppen så fra mig. Set i bakspejlet burde jeg nok havde kørt med, og på den måde undgået at ligge på mellem hånd mellem de 2 stigninger. I denne konkurrence blev der kørt med 7-meter regel (der skal minimum være 7 meter mellem atleterne), og derfor var det en klar fordel at køre med andre. Jeg havner alene med 2 andre, og vi får kørt op til gruppen igen lige før 2. stigning. Jeg kører nok lidt over evne for at komme op igen, men det var en chance jeg tog. Den sidste stigning, og den længste af de to, sluttede på toppen 20 km. fra mål, hvor de andre skød den godt af. Jeg kørte mit eget tempo, da jeg kunne mærke at jeg ikke skulle give den for meget gas op af stigningen.

Hurtig igennem skiftet, og ud på løbet, kunne jeg mærke at det havde været en klog beslutning ikke at køre med på sidste stigning. Jeg var godt brugt, men ikke smadret, da jeg kom ud på løbet. Efter tre km. løb, havde jeg overhalet to som var gået helt kold, og tydeligvis havde kørt over evne på cyklingen. Jeg løb meget disponeret på første af de to omgange på løbet, og endte med at løbe over et minut hurtigere på sidste omgang.

Efter løbet har man en del tanker, og det der skal blive bedre i fremtiden er min cykling. Jeg er i god løbeform, men hvis jeg lider for meget på cykel-delen, for at kunne køre med fronten, så kan en god løbe form ikke bære mig langt.

Det positive er så, at jeg ikke var 100 procent nedtrappet til stævnet, og der stadig er tid til forbedringer på cyklingen, frem til Ironman Østrig 5. juli. Dette stævne er mit hovedmål i år, hvor jeg vil køre et godt resultat.

De næste dage handler om at blive frisk til at træne igen, for om mindre end 2 uger – den 7. juni - skal jeg køre halv-ironman i Zürich, Schweiz (http://ironman.com/events/ironman70.3/switzerland70.3).

Andreas

Hej der ude,

Livstegn fra mig. Den sidste periode har stået på hård træning, duathlon i Blovstrød og et grimmer maveonde der satte mig ud af spillet, og gav mig en mavepuster der var til at føle på.

Så med kun to uger til første race, 70.3 i Østrig, bliver det spænende, og se hvad kroppen har at skyde med. Men mon ikke der kommer diamanter i benene, når jeg står på start stregen, og har fået nummer på.

Men det skal jo heller ikke være for let. Maveproblemerne har taget rimelig hårdt på mig. Når træningen køre, og det hele går efter planen, så er det ikke sjov at få smidt sådan en i hovedet. Der er selvfølgelig, i midt tilfælde, kun 2 dage uden træning. Men dagene efter sygdommen har man det som om man har kørt en ironman, eller tæt på, fuldstændig tom for energi, og en to timers rulle tur, følges som 5 timer tempo tur. Ikke det fedeste to uger før et race.

Men når man ved man har passet sin træning, og takterne har været gode. Så er det bare at slå koldt vand i blodet, og se frem af.