Godt hjemme i Dk, efter en god træningslejer. Nu kan jeg for alvor se frem mod det første race i år, 70.3 i Østrig. Men nu skal jeg første og fremmest blive frisk oven på træningslejeren, man er godt brugt efter 18 dage hvor der er blevet trænet i bund.

Nu sagde jeg godt nok, at 70.3 Østrig var det første race, jeg har dog Blovstrød duathlon om 2 uger, den 3. maj. Et hyggeligt og lokalt stævne, det må snart være et af de ældste her hjemme. Dejligt at der er nogen der holder ved. Og til hvem der ellers læser med her på bloggen, så støv pladehjulet af, smør kæden, og kom og stil op, evt. til en røvfuldJ

Så spinder min træningslejer på sidste vers. 2 hele dage tilbage i sydens sol og sommer. Det har været super fedt her nede, og jeg har fået trænet godt igennem. Jeg har boet privat her nede, og jeg må sige det er en rigtig god måde at være af sted på, meget afslappende.

Sydfrankrig kan varmt anbefales. Gode cykel og løbe muligheder. Det eneste der måske kan drille lidt, er svømningen. Men til vedligeholdelse er det fint. Man skal nok ikke forvente den helt store svømmehals oplevelse her nede. Da de har lidt andre svømmehals standarter, end i Dk. Og det i den forkerte retning. Men hva´, jeg er klaret mig fint igennem, og så længe jeg ikke er blevet dårligere, så går det nok.

I morgen er den sidste lange cykeltur her, så mon ikke den bliver rundet af med en god cafe tur, med en ordentlig spand kaffe. Jeg vil i hvert fald gøre midt for det, jeg tror heller ikke de andre rødder har noget imod det.

God dag på Mont Ventoux. God tid, gode watt. Og hvis jeg var lidt i tvivl om jeg var ved at brænde lidt ud her nede, så er jeg ikke i tvivl mere, for at citere Barack Obama: I am still fired up, and ready to go!

Men når det er sagt, så sidder Mont Ventoux godt i benene lige nu. Og sådan skal det også være efter at havde kørt Mont Ventoux, ikke noget unormalt der.

Man er altid lidt bange for at man har kørt lidt for hårdt på den førte uge af en træningslejr. Og så er fuldstændig knækket de sidste par dage, og kun kan sidde og savle ned af sig selv, og drikke cola. Men alt tyder på at jeg har disponeret kræfterne ordentligt, og kan få trænet godt, de sidste par dage.

Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde de ømme ben, og se en god film, og drikke 7 liter cola.

Og hvad cola angår, så har jeg fundet min nye ven, vanilje cola. Eller det vil sige, jeg har genfundet en gammel ven. Første gang jeg stiftede bekendtskab med vanilje cola, var på en træningslejr tilbage i 04. Vores daværende landstræner, en østtysker, der pressede os til grænsen, og så lossede os i røven ud over grænsen. Hans krævende træning gjorde, at kroppen skreg efter alternative energikilder, da den almindelige energidrik ikke var nok.

Så en dag i det lokale supermarked, i en desperat søgen efter et sukkerfix, fandt jeg vanilje cola! Og siden den dag, har det været min redningsmand, i pressede situationer. Desværre, eller heldigvis fås det ikke i Danmark.

Så skal jeg op af bjerget igen Mont Ventoux. Nu er det ikke fordi jeg kun ligger og fiser op af ned af det s.... bjerg. Men lige i morgen, lørdag, står der max op af Mont Ventoux i programmet. Og med mine snart okay ømme brugte bener, så bliver det en grimmer tur i morgen.

Målet er at køre hurtigere op ind min første tur. Lige p.t. vil jeg sige det kan gå begge veje. Det kan blive rigtig godt. Men det kan så også blive ren overlevelse. Jeg tror ikke der en en mellem vej. Så det glæder jeg mig til at se.

De sidste par dage har været rimelig hårde. Onsdag 190 km i bakker, bjerge. Torsdag kryds træning. 30 km cykel plus 5 løb tre gange igennem, med god intensitet. Så i dag, som var hviledag, var en rigtig god dag.


På billedet ses, hvordan mine aftner har endt de sidste par dage.

Og hvordan ser jeg så frem til i morgen. Det kan Mr. T i rollen som Clubber fortælle da han bliver interviewet, før kampen mod Rocky, i filmen Rocky 3:

"What's your prediction for the fight?" "Prediction?" "Yes prediction." "Pain."

Snart en uge er gået af min træningslejer i Sydfrankrig. Og benene er, alt taget i betragtning, stadig gode.

Den sjoveste oplevelse ind til videre har været at køre op af bjerget Mont Ventoux. 23 km. med en snit stigning på 7,5 procent.

Mont Ventoux er kendt fra Tour de France, som en af de hårdeste stigninger, løbet har at byde på.

Nu siger jeg ”sjov”, og det er det også, sjovt at træne. Men lige når man sider i det, og det brænder i benene, og du har kørt 60 min. op af, og mangler 30 min. op i nu. Så kommer man helt automatisk til at tænke på ting du kunne lave, der er lidt sjovere. Men lige da jeg nåede toppen, er det det hele sliddet hver, og jeg ville med glæde gøre det igen.