
Hvad skal der så ske nu?
Godt spørgsmål. De første 3 uger efter årets sidste race, kobler jeg helt fra, og laver alt andet end sport. Det er en god måde at slutte sæsonen af på, og man giver kroppen 100 procent ro til at komme sig. Normalt har man ikke tid til at rive 3 uger ud af kalenderen og slappe helt af, men da sæsonen er slut, og man ikke skal køre stævner før om 7 måneder, er det et perfekt tidspunkt at holde pause på.
Efter pausen er træningen meget lystbetonet. Det vil sige at når jeg tager ud og træner, så træner jeg hvad jeg har lyst til. Det er en rigtig vigtig periode, for i de 4 -6 uger jeg kører på den måde, har jeg ikke et eneste dårligt træningspas. Og det har jeg fordi jeg lader dagsformen bestemme, hvad jeg skal træne. Og der kommer med garanti dage til vinter, hvor det ikke er lige sjov at komme ud at træne, og så er det fedt at kunne gøre det på denne måde et lille stykke tid.
Billedet er lånt fra www.tri226.org Og taget 30 min før jeg startede i Köln jernmand. På tri226.org kan man finde andre billeder fra Köln, og andet tri godt.