søndag den 23. september 2012

Race week - rollercoaster week

Race week. En uge til årets sidste race, og dermed tager jeg også hul på race-week. Ugen op til en stor konkurrence er man meget spændt, nervøs, irretabel, stille.. Men går kort sagt hele følelsesregisteret igennem. Og hvad gør man ved det? Der er bare ikke så meget at gøre ved, bare lukke øjnene og vente til startskudet lyder. For når først startskuddet lyder, så er man igang, og man er fokuseret. Storby-triatlet. I ugen der gik havde jeg krydstræning( 3 x (8 km cykel + 2 km løb)). Det sidste rigtig hårde højintensitets pas for denne gang. Normalt tager jeg bilen til uden for byen, og så træner der(cyklen ligger i bilen mens jeg løber). Men da bilen var på værksted, blev der lavet lidt om på det. Cyklen blev på 5. etage på turbotraineren, og løbet blev op af Finsensvej, og ned af Peter Bangsvej. Men det blev gjort, og det gik da også fint. Ellers er træningen også gået godt, formen er begyndt at komme tilbage. Og idag var det sidste lange træningspas. Nu er det nedtrapning, så kroppen kan blive frisk og kampklar. Challenge Bacelona bliver årets sidste stævne. Distance er 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb, altså iron-distancen. Jeg glæder mig sindsygt meget, specielt fordi jeg gerne vil rette på det afsluttende løb jeg havde i Challenge Copenhagen(CC). Og fordi at jeg ikke gider træne mere nu:-) Det har været super hårdt siden CC, både mentalt og fysisk. Oveni det er jeg startet på mit studie, så sammen med den hårde træning har man også skulle læse rigtig meget, så dagene har været rigtig lange den sidste tid. På torsdag rejser jeg sydpå, og søndag går det løs!

Ingen kommentarer: