Aftenen og natten før racet, oplevede Danmark det værste regnvejr i 35 år siger de kloge. Da jeg stod op om morgenen var jeg rigtig spændt på at se, hvad, og om, det havde haft af konsekvenser for racet. Jeg kunne læse på nettet at arrangørerne havde knoklet som sindsyge hele natten for at redde stævnet, og det var lykkes.
Svømmestarten gik smertefrit, og jeg kom ud på fødderne af Martin Jensen og Adam Molnár (to hurtige og dygtige svømmere). Vi får hurtigt slået hul til resten af feltet, og jeg kan se at det ikke kommer tættere på. Lidt under halvvejs i svømningen må jeg slippe fødderne på de to, men det er ikke noget jeg stresser over. Jeg ved at Martin er stærkere på cyklen end mig og at vores race under alle omstændigheder måske først ville mødes igen på løbet. Angående Adam havde jeg lidt en fornemmelse af, at han lå og lavede små ryk, for at få sat os. Så at prøve at svømme med ville bare koste unødvendige krafter. Gruppen bagved var ca. 1.30 bagefter og indeholdt dem der ville have indflydelse på mit race. Så jeg fandt mig egen rytme, og kom fornuftigt igennem svømningen, som nr. 3 oppe af vandet.
Skiftet gik fint, og jeg kom godt afsted på cyklen.
De første 10 km var med en del sving, og da det også småregnede om morgenen, var det perfekt at ligge alene de første 15 minutter og ikke tage nogle unødvendige chancer gennem svingene. De første der kommer op til mig, er en gruppe på ca 6-7 stykker, og flere kommer til, så vi ender på ca. 10 i front - hvor Martin Jensen i spidsen af løbet. Jeg sidder altså perfekt i løbet, og skal bare sørge for at holde mig til. Omkring 100 km får jeg en punktering på forhjulet. Da jeg får flået ringen af, og skal igang med at sidde den nye på, finder jeg ud at at mine co2 patroner er røget af, men til mit held får jeg lånt en pumpe af en tilskuer der står tæt ved, men den kan kun pumpe op til ca 1,5 - 2 bar, og det er ikke særlig meget. Jeg kører videre på mit halvflade fordæk. 5 km senere, kommer jeg forbi et væskedepot, hvor jeg kan låne en fodpumpe, og så kører det igen. Ud af Strandvejen går det ok, jeg kan mærke at jeg har fået lidt stive ben af de små afbræk, men det går egentlig ok. Op af en bakke, hvor jeg står op og træder, kan jeg mærke at der er noget galt. Mit baghjul hopper på en rigtig kedelig måde, og det kan kun betyde en ting: en punktering til. Da jeg ikke havde flere ringe med, var det slut for mig og mit race der!
Det er altid superalvorligt at skulle udgå af et race, og specielt når det er en ikke menneskelig defekt der er skyld i det. Nu skal jeg lige slappe af et par dage, og så må jeg se hvad jeg så skal.
Tusind tak for al støtten ude på ruten, det betyder super super meget. Tusind tak for det!
Mvh
Andreas
Ingen kommentarer:
Send en kommentar