Skadesfri, og i den rigtige retning.

Min lille s.... af en skade jeg havde i læggen er væk, død og begravet... Og sneen er sgu også væk, så nu er træningen en åben landevej, med solen bagende ned på mig fra en skyfri himmel.

Men det der går lidt i gennem mit hoved er, at der er under 3 måneder til jeg skal køre en iron-distance. Og når man lige pt sidder og er rimelig stolt efter at have gennemført (ja, jeg siger gennemført) et løbepas på 6 km, så kunne man godt blive liiidt nervøs for de 42 km der lurer i den nærmeste fremtid. Heldigvis er jeg blivet lidt bedre til med tiden at håndtere sådanne situationer. Så jeg vælger at fokusere på, at jeg kunne løbe 6 km uden at mærke til skaden, og kan så jeg give mig selv titlen, skadesfri.

Og når så sneen er så godt som væk, så man kan få gennemført et uge program, uden at der står "hometrainer" i dagbogen, er det en fantastisk ting. Jeg har blandt andet fået kørt lidt på Challenge Cph cykelruten. Man får jo ikke bedre optakt til et stævne, når hele ruten ligger i din baghave.

Og når dagen kommer, så kan man sove i sin egen seng op til stævnet. Jeg tror ikke der er mange der har eller kommer til at prøve det op til en iron-distance.