DM lang triathlon (
DM lang blev en hård, men lærerig dag - Ironman (IM) Østrig sad i kroppen, og på en rute der ikke lå super godt til mig, havde det en påvirkning på dagen. Jeg endte lidt fra hvad jeg havde håbet på, men nu da jeg har fået sovet på det, er jeg godt tilfreds med resultatet.
Det der gjorde at DM ruten ikke lå godt til mig var, at specielt cykeldelen var meget kuperet, og da bakker ikke (endnu) er mit speciale, og IM Østrigs indvirkning på min ydeevne på dagen, blev det en rigtig hård omgang.
Hele dagen igennem kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne presse 100 procent igennem. På svømningen svømmer de fra mig selvom jeg ligger perfekt på fødderne af de forreste, og der plejer jeg aldrig at blive sat. På cykeldelen mangler jeg det sidste på bakkerne for at kunne være med. Jeg kan se, at jeg ikke kan holde til at træde de watt jeg plejer. På løbet mangler jeg også toppen. Løbet er 4 omgange, og på 2. omgang går jeg voldsomt ned, og taber en masse tid. Men jeg får hevet mig op igen, og 3. og 4. omgang løber jeg rimelig stabilt. Jeg tror jeg fik hammeren fordi jeg ikke fik vand ved andet væskedepot, der var simpelthen ikke vand der, så jeg løber en hel omgang uden væske. Grunden til jeg ikke tager energidrik er, at jeg havde lidt besvær med at optage sukker på grund af varmen, og derfor holdt jeg mig til vand.
Jeg ender som nr. 7, hvilket jeg er godt tilfreds med - alt taget i betragtning. Og jeg ved at når jeg er 100 procent klar, er jeg med i toppen. Nu står den på træning frem mod Köln Triathlon (
Ingen kommentarer:
Send en kommentar