Hej der ude,

Livstegn fra mig. Den sidste periode har stået på hård træning, duathlon i Blovstrød og et grimmer maveonde der satte mig ud af spillet, og gav mig en mavepuster der var til at føle på.

Så med kun to uger til første race, 70.3 i Østrig, bliver det spænende, og se hvad kroppen har at skyde med. Men mon ikke der kommer diamanter i benene, når jeg står på start stregen, og har fået nummer på.

Men det skal jo heller ikke være for let. Maveproblemerne har taget rimelig hårdt på mig. Når træningen køre, og det hele går efter planen, så er det ikke sjov at få smidt sådan en i hovedet. Der er selvfølgelig, i midt tilfælde, kun 2 dage uden træning. Men dagene efter sygdommen har man det som om man har kørt en ironman, eller tæt på, fuldstændig tom for energi, og en to timers rulle tur, følges som 5 timer tempo tur. Ikke det fedeste to uger før et race.

Men når man ved man har passet sin træning, og takterne har været gode. Så er det bare at slå koldt vand i blodet, og se frem af.